Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til en candlesticks. Artiklen vil bl.a. komme ind på nogle forskellige candlestick-mønstre.
Candlesticks
Når man ser på aktiekurser over en tidsperiode, vil man typisk se, at de er forbundet af en streg, der viser dagens lukkekurs. Der findes dog andre måder at betragte en akties kursudvikling. En af de mest populære alternative metoder ved brugen af såkaldte candlesticks. I stedet for alene at vise lukkekursen, viser de åbningskursen, lukkekursen samt højeste og laveste niveau i dagens handel. Denne metode til at se på aktiekurser anvendes i vid udstrækning indenfor teknisk analyse.
På nedenstående figur ses to candlesticks. Den øvre og nedre grænse på den tykke “krop” viser åbnings- og lukkekursen. Det grønne (ses også som hvidt) candlestick ses på dage, hvor åbningskursen er lavere end lukkekursen. Aktien er altså steget på de dage, hvor candlesticket er grønt. Det røde (ses også som sort) candlestick ses på dage, hvor åbningskursen er højere end lukkekursen. Aktien er altså faldet på de dage, hvor candlesticket er rødt. De to pinde, der stikker ud fra kroppen af candlesticket viser højeste og laveste kursniveau i dagens handel.
Candlestick-mønstre
Der findes et hav af forskellige candlestick-mønstre, som anvendere af candlesticks mener kan spå om den fremtidige kursudvikling eller markedsstemningen.
“Three White Soldiers”-mønstret består af tre hvide/grønne candlesticks i træk med højere lukkekurser i hver af dem. Lukkekurserne vil ligge omkring det højeste niveau og pinden over kroppen vil således være kort. Det siges, at dette mønster viser et vendepunkt, når det opstår bryder en faldende trend.
Dojis er candlesticks, hvor åbnings- og lukkekursen er så godt som ens. Kroppen bliver derfor en streg og candlesticket vil ligne et kryds eller kors. Det siges, at dojis viser potentielle vendepunkter i kursen.
Du kan læse meget mere om forskellige candlestick-mønstre her.