Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til kreditvurdering. Artiklen vil komme ind på, hvordan du kan benytte kreditvurderingsrapporter som investor.
Kreditvurdering
Kreditvurdering er en vurdering af en låntagers kreditværdighed. Kreditvurderinger foretages på virksomheders gæld, landes gæld samt på nogle enkeltstående gældsprodukter. En høj kreditvurdering betyder, at der er høj sandsynlighed for at gælden tilbagebetales, mens en lav kreditvurdering betyder, at der er lav sandsynlighed for at gælden tilbagebetales.
Kreditvurderinger foretages af kreditrangeringsbureauer. De tre største er Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch, der tilsammen har en markedsandel på omkring 95%. Deres vurdering opsummeres som en bogstavskode, hvor A-kategorien signalerer høj kreditværdighed og C-kategorien signalerer lav kreditværdighed.