Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til daytrading. Artiklen vil bl.a. komme ind på nogle af de forskellige værktøjer, der benyttes af daytradere.
Daytrading
Daytrading er en type af trading, hvor tidshorisonten er meget kort. Positioner holdes typisk kun intra-day, hvilket vil sige, at de lukkes ved slutningen af handelsdagen. Daytraderen kan foretage alt lige fra et par enkelte handler til flere hundrede handler per dag. Daytrading kan foretages i alle aktivklasser herunder aktier, obligationer og derivater. Private daytradere beskæftiger sig primært med aktiehandel.
Daytrading baserer sig i høj grad på nyhedsstrømme og stemningen på markederne. Teknisk analyse er ofte anvendt af daytraderen, da det kan hjælpe med at give en idé om markedets tilstand og udvikling.