Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til investoren William Ackman. Artiklen vil komme ind på nogle af de ting, som William Ackman er kendt for.
William Ackman
William “Bill” Ackman er en amerikansk investor og hedgefondmanager. Han er skaberen og administrerende direktør i hedgefonden Pershing Square Capital Management.
Hans primære strategi er at købe sig ind i virksomheder, der har problemer og hjælpe disse med at rette op på problemerne. Dette foregår ofte ved en udskiftning af ledelsen og gennem strukturelle ændringer. Denne strategi gør Ackman til en aktivist investor. På typisk Warren Buffett manér køber han sig også ind i solide virksomheder med gode fremtidsmuligheder som er valueret fornuftigt.
Hvad er William Ackman kendt for?
William Ackman er kendt for sine flotte investeringsresultater og for sine offentlige udtalelser vedrørende sine positioner.
William Ackman investeringsresultater er fremragende og har bl.a. været drevet af højprofilerede sager såsom hans famøse short af MBIA. Siden starten af hans hedgefond i 2004 har han leveret et annualiseret afkast på 21%.
Af sine offentlige udtalelser vedrørende sine positioner er han især kendt for sine udmeldinger omkring kosttilskudsvirksomheden Herbalife. Ackman og en anden aktivist investor kaldet Carl Icahn har længe haft en kamp på ord (og millioner af dollars) over denne virksomhed, da Ackman er offentligt kort og Icahn er offentligt kort. Denne indbyrdes kamp har varet i lang tid og adskillige andre kendte investorer er blevet revet med ind i kampen. Der har været mange fjendtlige udtalelser fra begge parter, og det har været yderst interessant at følge med på sidelinjen. Hvem der i sidste ende får ret mht. Herbalife ved ingen endnu. Den fulde historie er for lang og kompliceret til at gengive her, men du kan læse mere om den her.