Formålet med denne artikel er at vise dig, hvordan du køber en investeringsforening hos NordNet. Artiklen vil gennemgå, hvordan en investeringsforening findes, samt hvordan en ordre placeres.
Køb af investeringsforeninger hos NordNet
Som beskrevet i en tidligere artikel er NordNet et oplagt valg af børsmægler, hvis du er en prisbevidst investor. Deres brede udvalg af produkter og lave priser giver investoren gode muligheder for at opnå gode resultater. Når du har oprettet din konto hos NordNet skal du igang med at finde den/de investeringsforening(er), som du gerne vil investere i.
Find investeringsforeninger – metode 1
Den første metode, hvorpå du kan finde en investeringsforening hos NordNet, er ved at benytte søgefeltet placeret i toppen af siden. For at benytte denne metode kræver det, at du kender navnet, eller dele af navnet, på den investeringsforening, du gerne vil købe.
Har du fået mere end et resultat på din søgning, har du muligheder for at sortere dem efter værdipapirtype, valuta samt marked.
Find investeringsforeninger – metode 2
Den anden metode, hvorpå du kan finde en investeringsforening hos NordNet, er ved at benytte InvestTorvet, der findes under knappen “Fonde” i toppen af siden.
Her kan du søge efter investeringsforeninger baseret på kategori, forvalter samt eventuelt et navn. Du kan også se lister over de investeringsforeninger, der har klaret sig bedst.
At placere en ordre hos NordNet
Når du har fundet frem til den ønskede investeringsforening og vil placere en ordre, skal du klikke på “køb”-knappen.
Du vil nu befinde dig på ordreafgivelsessiden. Her skal du indtaste, hvor mange andele, du ønsker at købe samt, hvilken pris du ønsker at betale for den givne investeringsforening. Fra NordNets side er prisen indstillet til markedsprisen. Når du er tilfreds med din ordre klikker du på knappen “Køb nu”.
Investeringsforeninger handles kun i slutningen af handelsdagen, og du vil derfor først få udfyldt din ordre der.
Du kan oprette et gratis aktiedepot hos NordNet ved at følge dette link