Dette er et sponsoreret indlæg.
Tænker du over etiske perspektiver, når du investerer i aktier? Hvis svaret er ja, er du langtfra den eneste. Det viser sig nemlig, at etiske og bæredygtige investeringer er mere populære end nogensinde før. Den moderne investor ønsker ikke længere blot et fornuftigt afkast i sin portefølje, men også, at det sker på en etisk forsvarlig måde.
Hvad er etiske investeringer?
Det er vigtigt at forstå, at etik er et subjektivt begreb, og at etiske investeringer derfor også altid vil afhænge af øjnene, der ser. De fleste investorer, der investerer med etik for øje, vil f.eks. formentligt hurtigt kunne blive enige om, at investeringer i våbenfabrikanter og lignende sektorer ikke er etisk forsvarlige.
Lidt mere nuanceret kan det imidlertid hurtigt blive, når vi kigger på andre sektorer. Det kunne f.eks. være tobaksindustrien. For størstedelen af alle investorer vil en investering i f.eks. scandinavian tobacco group aktier næppe anses for at være uetisk – men hvad med de investorer, der er modstandere af rygning? Og tobaksindustrien er blot én sektion – hvad med olieindustrien, modeindustrien, rejseindustrien, fødevareindustrien osv.?
Invester efter dit eget moralske kompas
Man kan hurtigt komme til at pege fingre af investorer, der investerer i brancher, man selv anser for at være uetiske. Her er det dog værd at huske på, at du måske investerer i andre sektorer, som andre kan anse for at være uetiske.
Ønsker du at foretage etisk korrekte investeringer, er det derfor vigtigt, at du investerer ud fra dit eget moralske kompas. Hvad synes du, er i orden – og hvornår går virksomhederne for langt i jagten på profit? Sæt dig selv nogle klare regler og rammer for, hvad du må investere i, og hvad du skal holde dig fra – så er du sikker på, at du altid kan se dig selv i spejlet ift. de investeringer, du laver, og samtidig kan du tilrettelægge din investeringsplan herefter.
Giver etiske investeringer et bedre afkast?
Det kan være mere end almindeligt svært at give et præcist svar på, om etiske investeringer giver et bedre afkast end uetiske investeringer. Den norske oliefond nægter som eksempel at investere i virksomheder, der producerer atomvåben – men ikke desto mindre har disse virksomheder tidligere overpræsteret i forhold til det generelle aktiemarked. Omvendt findes der også eksempler på, at etiske investeringer har klaret sig bedst.
I sidste ende kommer det igen an på din egen definition af, hvad en etisk investering helt præcist er. Når du investerer ud fra dine etiske synspunkter, bør du derfor ikke spørge dig selv om, hvorvidt etiske eller uetiske investeringer giver bedst – for når du investerer etisk, er uetiske investeringer slet ikke en mulighed.