Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til den nye investeringsapp Atlaz. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvilke funktioner appen har og hvordan du downloader appen.
Atlaz – kort fortalt
Atlaz er en ny investeringsapp til Android og iPhone. Appen er udviklet for at give dig et samlet overblik over dine investeringer og indeholder et bredt udvalg af funktioner, der gør det nemmere for dig som investor at overskue din investeringsportefølje. Appen er udviklet i Danmark og overholder alle de gældende krav til sikkerhed og opbevarelse af personlig data.
Funktioner
Atlaz trækker automatisk en oversigt over dine investeringer fra din bank eller børsmægler. Herefter kan du følge med i afkastudviklingen på dine investeringer. Du har også mulighed for at se, hvor højt dit afkast er ift. andre brugere i samme aldersgruppe og ift. din risikogruppe. Atlaz inkluderer også en let oversigt over dine forskellige depoter og et samlet overblik over din aktivfordeling.
En anden funktion, som betyder meget for nogle investorer, er deres bæredygtighedsoversigt. Her kan du få en analyse af, hvor bæredygtig din investeringsportefølje er målt ift. deres bidrag til opfyldelse af FNs verdensmål.
En af de store fordele ved appen er efter min mening deres omkostningsoversigt. Her kan du følge med i, hvor meget du betaler for at få forvaltet dine penge igennem investeringsfonde. Hvis du synes, at dine omkostninger er for høje, kan du overveje at omlægge din investeringsstrategi til en billigere
passiv investeringsstrategi
Hvis du er Private Banking kunde hos din bank, tilbyder Atlaz at forhandle lavere omkostninger til dig. Det fungerer ud fra en “No cure, no pay”-model, hvor Atlaz kun får betaling, hvis de har succes med at få nedsat dine omkostninger.
Herunder ses et billede af den flotte brugergrænseflade på en iPhone:
Sådan kommer du igang
For at downloade appen og komme igang skal du følge disse fem trin:
- Klik på dette link via din telefon for at komme til Atlaz.dk
- Klik på enten “Hent i App Store” eller “Nu på Google Play” afhængigt at om du bruger iPhone eller Android
- I App Store eller Google Play klikker du på Installer. Herefter installeres appen på din telefon
- Åbn nu Atlaz-appen og klik “Kom i gang”
- Følg opsætningsguiden og du er klar til at få et bedre overblik over dine investeringer!
Investeringsbloggen.dk har en partneraftale med Atlaz. Selve artiklen er ikke sponsoreret af Atlaz.