Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til balancen. Artiklen vil komme ind på, hvilke elemener balancen indeholder.
Balancen
Balancen er en af hoveddelene i et regnskab. Den kan fortælle dig noget om virksomhedens aktiver, passiver, kapitalstruktur, solvens og likviditet. Balancen bygger på formlen: aktiver = passiver (egenkapital + forpligtelser).
Aktiverne vil indeholde immaterielle aktiver såsom licenser og brands. De vil indeholde kort- og langsigtede finansielle aktiver såsom likvide beholdninger og langsigtede investeringer i virksomheder. De vil indeholde kort- og langsigtede ikke-finansielle aktiver såsom varebeholdninger og fabrikker.
Forpligtelserne indeholder kort- og langsigtede forpligtelser såsom kortsigtet gæld, langsigtet gæld og pensionsforpligtelser. Egenkapitalen består af den indbetalte kapital samt det akkumulerede overskud, og er det der er tilbage til aktionærerne efter alle forpligtelser er trukket fra aktiverne.
Fokuselementer
Under analysen af balancen er der flere ting, som du bør holde fokus på.
Du ønsker at få en forståelse for sammensætningen af aktiverne og passiverne. Det vil give dig et overblik over kapitalstruktureren og gearingsniveauet, hvilke kan give dig indsigt i virksomhedens solvens. Det vil også give vigtig indsigt i virksomhedens værdi i tilfælde af konkurs. Ting der fx kan undersøges er, om aktiverne primært består af “hårde aktiver” såsom fabrikker og maskiner eller af “bløde aktiver” såsom goodwill og brandværdi. Eller om gælden primært langsigtet eller kortsigtet, og på hvilke vilkår den er.
En anden ting, som du ønsker belyst er virksomhedens likviditet. Hvorvidt virksomheden har mulighed for at betale opkommende regninger er yderst vigtigt
En tredje ting, der ønskes undersøgt er væksten i de enkelte delelementer. Dette kan være med til at give dig indsigt i, om virksomheden kan vokse uden ny kapital, og hvad der har drevet udviklingen i aktiver, forpligtelser og egenkapital. Ting der fx kan undersøges er, om virksomheden har optaget ny og stor gæld. Eller om egenkapitalen er vokset som følge af ny kapital eller god indtjening.
En fjerde ting, der ønskes undersøgt er væksten i de enkelte delelementer ift. hinanden. Dette kan være med til at belyse virksomhedens udvikling. Ting der fx kan undersøges er, om aktiverne er vokset hurtigere end forpligtelserne. Eller om virksomheden er gået over til at have en større mængde aktiver i “bløde aktiver”.
For at læse mere om balancen kan bogen Financial Statements anbefales.