Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion den famøse investor Benjamin Graham. Artiklen vil komme ind på nogle af de ting, som Benjamin Graham er kendt for.
Benjamin Graham
Benjamin Graham (1894-1976) var en amerikansk investor og akademiker. Han bliver kaldt for valueinvesteringens fader og var professor på Columbia Business School, hvor han blandt andre underviste den famøse investor Warren Buffetts som han også senere var mentor for.
Hans primære strategi var anvendelsen af den klassiske form valueinvestering. Prisen var det essentielle element for Benjamin Graham og han anvendte primært den såkaldte “cigar butt”-investeringsmetode som også Warren Buffett startede ud med. Dette indebærer investering i dårlige og problematiske virksomheder, der bliver handlet til en meget billig pris. Graham anvendte også andre investeringsstrategier bl.a. udnyttelse af arbitragemuligheder.
Hvad er Benjamin Graham kendt for?
Benjamin Graham er kendt for sine investeringsresultater og udviklingen af valueinvesteringen.
Graham havde sit eget investeringspartnerskab kaldet Graham-Newman Partnership, der over en længere periode var meget succesfuldt og slog markedet betydeligt.
Valueinvesteringen er i dag en af de mest velkendte og anerkendte investeringsfilosofier. Det var Graham og en af hans studerende David Dodd, der i bogen Security Analysis og senere The Intelligent Investor udpenslede filosofiens grundsten. Disse to bøger udgives stadig og er to af de ældste investeringsbøger, der stadig opdateres med moderne kommentarer og genoptrykkes. Valueinvestering benyttes af mange succesfulde investorer heriblandt den tidligere omtalte Warren Buffett og Seth Klarman.