Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til nøgletallet cash ratio. Artiklen vil komme ind på, hvordan det kan bruges i dine analyser.
Cash ratio
Cash ratio er et nøgletal, der bruges til at vurdere en virksomheds likviditet. Det beregnes som likvidbeholdningen divideret med kortfristede forpligtelser. Det viser altså, hvor stor en portion likvider virksomheden har til at dække forpligtelser, der skal betales indenfor et år. Nøgletallet er et ofte anvendt likviditetsnøgletal, men det er de færreste steder, der laver opgørelser over nøgletallet. Du må derfor i de fleste tilfælde beregne det selv.
Anvendelse i investeringsanalyse
Cash ratio nøgletallet kan bruges til at sige noget om virksomhedens likviditet. Er nøgletallet lavt, betyder det, at du skal være særligt opmærksom på at analysere virksomhedens likviditet i dybden. En lav værdi i sig selv er dog ikke ensbetydende med dårlig likviditet. Der er flere faktorer, der spiller ind, og nogen virksomheder kører med lav cash ratio uden at have likviditetsproblemer.
Nøgletallet er tæt beslægtet med current ratio og quick ratio.