Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til finansanalytikere og deres funktion. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvor du kan finde estimater fra analytikere.
Finansanalytikere
Finansanalytikere er en gruppe mennesker, ofte universitetsuddannede inden for økonomi og/eller finansiering, der er ansat af finansinstitutter til at analysere forskellige områder af verdensøkonomierne og finansmarkederne. Det kan være alt lige fra den forventede vækst i BRIC-landene til, hvor kursen på Novo Nordisk aktien skal hen i løbet af det kommende år.
Finansanalytikere ses ofte udtale sig i finansmagasiner på tv, hvor de giver spændende indsigt i, hvad der foregår i finansverdenen. Hvis du ønsker en dybere forståelse for, hvad der foregår i finansverdenen, er det bestemt værd at lytte nærmere til finansanalytikerne, når du ser dem på tv.