Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til, hvad obligationer er. Artiklen vil komme ind på, hvad en obligation er, hvilke typer, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at investere i denne type værdipapirer.
Obligationer
En obligation er et gældsbevis, der udstedes af stater, realkreditinstitutter og virksomheder for at rejse kapital. Når obligationerne udstedes vil udstederen modtage et beløb (hovedstol) gennem salget til investorer. På mange obligationer vil hovedstolen forrentes ved en enten fastlagt eller variabel procentsats og afdrages til investoren i fastlagte intervaller. Som investor vil du altså ofte modtage løbende betalinger i form af renter. De løbende betalinger kan variere i størrelse, hvis procentsatsen er variabel. Der findes dog også såkaldte nulkuponobligationer, hvor der ikke er løbende betaling af rente, men hvor du får hele afkastet udbetalt ved slutningen af løbetiden.
Løbetiden indikerer, hvornår sidste udbetaling af renten finder sted (eller hvornår nulkuponobligationen betales). Sammen med sidste udbetaling indfries obligationen til kurs 100, og du vil altså få dit indskudte beløb tilbage. Løbetiden kan variere, men det er sjældent, at man ser løbetider udenfor 1-30 år.
Som obligationsejer har du lånt penge til en virksomhed, og du kaldes en kreditor. Dette står i kontrast til aktionærer, der er medejere af virksomheden. At du er kreditor betyder blandt andet, at du er bedre stillet i en eventuel konkurs, da du får betaling før aktionærer. Risikoen for, at du mister dit indskudte beløb, som følge af konkurs, kaldes kreditrisikoen.
Obligationer som investeringsobjekt
De fleste obligationer handles frit under deres løbetid. Kursen fastsættes ved udbud og efterspørgsel som med aktier, og den kan svinge meget under løbetiden. Jo længere løbetiden er, jo mere kursfølsom vil obligationen være. Der er et omvendt forhold mellem kursen og markedsrenten. Stiger markedsrenten falder kursen og omvendt.
I modsætning til aktier, har du mulighed for at vente til løbetiden slutter og dermed sikre dig, at du får indfriet obligationen til kurs 100. At du samtidig også er bedre stillet ved en eventuel konkurs gør obligationer til værdipapirer med lavere risiko end aktier.
Den lavere risiko i forhold til aktier betyder dog, at aktier historisk set har givet et højere afkast. Der findes mange forskellige typer obligationer med hver deres risikoprofil. De er dog generelt investeringsobjekter, der passer bedre til investorer med lav risikolyst og/eller en kort tidshorisont. Man kan dog godt investere i visse obligationer, hvis man har en større risikolyst, da der findes obligationer som indebærer stor kreditrisiko og dermed større muligheder for afkast.
I denne artikel vil vi se nærmere på tre typer obligationer, som du ofte vil se som investor. Hvis du virkelig ønsker en solid forståelse for obligationer og andre renteprodukter, kan bogen Handbook of Fixed-Income Securities stærkt anbefales.
Statsobligationer
Statsobligationer er udstedt af et land og indfries først ved slutningen af løbetiden. De udstedes for at finansiere statens lånebehov. Kreditrisikoen ved obligationer, udstedt af lande med en stabil økonomi såsom Danmark, Tyskland, USA m.fl. er minimal. Dette kommer som følge af, at det er meget usandsynligt, at disse lande ikke skulle kunne overholde sine forpligtelser.
Det ses dog, at statsobligationer kan være risikofyldte. Hvis man investerer i lande på grænsen til bankerot vil kreditrisikoen være større. Afkastpotentialet vil dog også være større. Hvis man vil investere i obligationer udstedt af lande med usund økonomi, kan det anbefales at finde en investeringsforening, der specialiserer sig i dette. Det kan nemlig være svært som privat at vurdere, hvilke lande der bør investeres i og samtidig sikre optimal spredning.
Realkreditobligationer
Realkreditobligationer er udstedt af et realkreditinstitut og kan til tider indfries før tid. De udstedes for at finansiere køb af fast ejendom, erhvervsbyggeri m.m.. Kreditrisikoen ved realobligationer er relativ lav, da de har pant i fast ejendom og realkreditinstituttet har en stor pengereserve. Kreditrisikoen er dog større end ved statsobligationer og har derfor et større afkastpotentiale.
Hvis dine realkreditobligationer er konverterbare, kan du risikere, at de bliver indfriet før endt løbetid. Hvis markedsrenten falder kan du nemlig risikere, at dem der har lånt pengene opsiger deres lån for at finansiere deres huskøb igennem nye lån med lavere rente. Som følge af lavere markedsrente vil kursen være steget, og du vil nu skulle ud og investere i nye obligationer til en kurs over 100. Du får altså et mindre afkast end du ville få, hvis ejeren ikke konverterede til kurs 100.
Nogle realkreditobligationer har en indbygget afdragsfrihed. Kursen for disse vil ofte være højere end, hvis de ikke havde afdragsfrihed.
Virksomhedsobligationer
Virksomhedsobligationer er udstedt af en virksomhed. Nogle virksomhedsobligationer kan ikke indfries før tid, mens andre kan. Dette skal du være opmærksom på, hvis du investerer i virksomhedsobligationer. De udstedes for at finansiere virksomhedens lånebehov til ting såsom nye projekter, indkøb af nyt maskineri m.m.. Hvor stor kreditrisikoen på en virksomhedsobligation er, afhænger af virksomheden. Store, solide virksomheder med god økonomi vil have en lav kreditrisiko. Afkastet vil dog ofte være større end ved stats- og realkreditobligationer, selv for virksomheder med en sund økonomi. Det er trods alt mere sandsynligt, at en dansk virksomhed ikke kan overholde sine forpligtelser til kreditorer, end at Danmark ikke kan.
Virksomhedsobligationer udstedt af virksomheder med ustabil økonomi indebærer en stor kreditrisiko, men samtidig også en mulighed for et solidt afkast. Det kan være svært at vælge de rigtige virksomheder at investere i, og for at sikre det bedst mulige resultat, kan det anbefales at investere i en fond, der specialiserer sig i køb af obligationer i højrisikovirksomheder.
Hvilken type obligation passer til mig?
For at finde ud af, hvilken type obligation, der passer bedst til dig, må du se på din risikoprofil og tidshorisont. Har du en kort tidshorisont skal du se nærmere på korte obligationer, da disse svinger mindre i kursen, end de lange obligationer. Alt efter din risikoprofil kan du vælge stats-, realkredit- eller virksomhedsobligationer.
Hvis du derimod har en længere tidshorisont og samtidig større risikovillighed kunne en investeringsfond, der specialiserer sig i obligationer med mellem til stor kreditrisiko være noget for dig.
For de fleste vil en investeringsfond være det rigtige valg, hvis ønsket er at investere i de mere risikofyldte obligationer. Det kan være meget svært som privat at få tilpas stor spredning imellem de risikofyldte obligationer, da direkte investering i obligationer kræver en større minimumsinvestering end aktier. For at finde den korrekte investeringsfond til dig, kan du besøge Morningstar. Herinde finder du en stor samling investeringsforeninger, og der er med sikkerhed en, der matcher din risikoprofil og forventning til afkast.
Der findes andre typer obligationer, end dem der er blevet gennemgået i denne artikel, bl.a. avancerede strukturerede obligationer. Disse avancerede finansielle instrumenter bør man som tommelfingerregel holde sig langt væk fra som privat, da de ofte er for komplicerede at forstå. Dette gør dem uegnede til private investorer, da du som hovedregel aldrig skal investere i et produkt, du ikke forstår.