Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til, hvad derivater er. Artiklen vil komme ind på, hvad et derivat er, hvilke typer, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at benytte sig af denne type finansielle instrumenter.
Derivater
Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi er afledt af udviklingen i et underliggende aktiv. Det underliggende aktiv kan være alt lige fra en aktie eller rente til eksotiske ting såsom vejret. Et derivat er en finansiel kontrakt som du indgår med en modpart. Modparten kan fx være en anden investor eller en bank.
Som ejer af et derivat får man ikke de samme rettigheder, som hvis man købte det underliggende aktiv. Dette betyder, at hvis du fx køber et derivat med en aktie som underliggende, bliver du ikke aktionær, og du får ikke rettigheder til at deltage i generalforsamlingen m.m.
Derivater er interessante at se nærmere på, da de åbner op for en helt ny verden af muligheder. De kan fx bruges til risikoafdækning, gearing eller til at få eksponering mod ting, der ellers kan være svære at få direkte eksponering mod.
Derivater sælges enten i standardiserede former på børser eller OTC (Over The Counter). OTC derivater kan i princippet konstrueres præcis som du eller din modpart ønsker det. Dette gør, at de er meget fleksible, men de kan samtidig også være meget svære at forstå – ikke bare for private investore, men også for de professionelle. De har af den grund også været genstand for meget kritik i de senere år.
Forskellige typer derivater
Som nævnt tidligere findes der et utal af forskellige former for derivater. Herunder kan du se nogle af de mest anvendte typer af derivater, og hvad der karakteriserer denne type.
- Forwards er en kontrakt mellem to parter, der siger at et aktiv skal skifte hænder mod betaling på en bestemt dato. Ingen penge skifter hænder før udløb af forwarden. Af typiske forwards ses råvareforwards og valutaforwards
- Futures er en type derivater, der minder meget om forwards. Forskellene ligger i, at mens forwards kun handles privat mellem to parter, så er futures ofte standardiserede, likvide og handles på børser. Af typiske futures ses futures på indeks og futures på råvarer
- Optioner er en type derivater, der giver dig en rettighed til at købe eller sælge det underliggende aktiv til en aftalt pris. Enten på et aftalt tidspunkt eller i en aftalt periode. Af typiske optioner ses fx amerikansk optioner og europæiske optioner
- Swaps er en aftale om at bytte (eller “swappe”) fremtidige pengestrømme. Af typiske swaps ses fx renteswaps og valutaswaps.
Hvilken type derivat man benytter sig af afhænger af, hvilken form for eksponering mod det underliggende aktiv man ønsker. Et af de interessante aspekter ved derivater er, at du kan skræddersy løsninger, der passer specifikt til dine behov og forventninger omkring det underliggende aktiv.
Et eksempel på derivaters fleksibilitet kan illustreres ved at se på optioner. Hvis du ejer en aktie og vil sikre dig mod et kursfald frem til en given dato, kan du købe en put-option (salgsoption). Dette giver dig rettigheden til at sælge din aktie til en aftalt pris. Dette betyder, at hvis din aktie er faldet under denne pris, kan du tvinge en anden til at købe den til den aftalte pris. Skulle aktien have en højere pris, end den givet i optionen, udnytter du simpelthen ikke optionen. På denne måde ved du altid, hvad du MINIMUM får for din aktie. Dette er et eksempel på risikoafdækning ved hjælp af derivater.
Lad os nu i stedet antage, at du ikke ejer en aktie, men du forventer store udsving (volatilitet) i aktiens pris fx i forbindelse med et årsregnskab. Du kan købe en put-option (salgsoption) og call-option (købsoption) med samme pris. Hvis prisen svinger nok – enten ned eller op – vil en af dine optioner kunne indløses for penge. Denne strategi kaldes en “long straddle”, og er et eksempel på, hvordan du kan handle volatilitet ved hjælp af derivater.
Bør jeg som privat anvende derivater?
Om du skal anvende derivater i din portefølje afhænger i høj grad af, hvor meget du ved om denne type finansielle instrumenter. Før du overhovedet begynder at overveje at bruge derivater til risikoafdækning, gearing eller noget helt tredje kræver det, at du forstår instrumentet, du benytter dig af fuldt ud. Både de gode sider og negative sider. Der findes utallige eksempler på folk, der har brændt sig voldsomt på anvendelse af komplekse derivater, som de ikke forstod i dybden. Blandt alle disse eksempler kan nævnes komplekse OTC-renteswaps, der blev solgt til velhavende private og små virksomhedsejere herhjemme. De færreste private har det nødvendige teoretiske grundlag for at forstå denne type derivater i dybden, og resultatet var også at mange, der indgik i et renteswap endte på fattiggården.
Hvis du vil lære at forstå derivater i dybden kan bogen Paul Wilmott Introduces Quantitative Finance anbefales.
Derivater åbner op for en helt ny verden af muligheder på de finansielle markeder. Denne nye verden er dog bestemt ikke uden risici, og det er altså essentielt, at du sætter dig godt ind i de bagvedliggende koncepter, hvis du ønsker at benytte dig af derivater som investor. Derudover skal du (og dette gælder også andre produkter end derivater) aldrig lade din lokale bankmand sælge dig et produkt, du ikke forstår.