Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til insiderhandel.
Insiderhandel
Insiderhandel er et begreb, der dækker over både den lovlige handel med værdipapirer af ansatte og den ulovlige handel med værdipapirer baseret på ikke-offentlig information. Begrebet bliver ofte brugt i medierne, hvor det i langt de fleste tilfælde, er den ulovlige insiderhandel, der er i fokus. Den lovlige insiderhandel er dog også interessant for private investorer, da det kan afsløre ledende ansattes syn på virksomheden og dens fremtidsmuligheder.
Lovlig insiderhandel
Den lovlige insiderhandel finder sted, når ansatte heriblandt ledere og direktører (ofte bare kaldet “insidere”) køber eller sælger værdipapirer i egen virksomhed. Køb og salg må dog ikke være baseret på ikke-offentlig information med betydning for virksomhedens markedsværdi. En insider i en medicinalvirksomhed må altså ikke gå ud og købe aktier i egen virksomhed efter en godkendelse af et nyt produkt så længe godkendelsen ikke er kendt af de øvrige markedsdeltagere.
Den lovlige insiderhandel foretaget af højtstående insidere, kan være interessant at følge som investor. Dette kommer som følge af, at selvom insidere ikke handler på ikke-offentlig information, vil de ofte have et langt bedre kendskab til virksomheden end den almene investor. Solide opkøb fra en højtstående insider kan være et signal om, at virksomheden har gode fremtidsmuligheder og/eller sælges til en god pris. Omvendt kan solide salg fra en højtstående insider betydende manglende tro på virksomhedens fremtiden eller at prisen er for høj. Det kan dog også skyldes andre faktorer såsom et nyt huskøb eller andre personlige udgifter.
At følge den lovlige insiderhandel er et effektivt investeringsværktøj og kan benyttes af alle investorer, da handlerne bliver offentliggjort løbende.
Ulovlig insiderhandel
Den ulovlige insiderhandel finder sted, når ansatte eller andre investorer køber/sælger værdipapirer på baggrund af ikke-offentlig information af betydning for virksomhedens markedsværdi. Ikke-offentlig information må ikke handles på, da det stiller nogle investorer i en grundliggende bedre videnssituation end andre investorer. For børsnoterede virksomheder bør adgangen til information være ligeligt tilgængelig for alle markedsdeltagere. Et eksempel på ulovlig insiderhandel kunne være, hvis du har fået et “hint” omkring indtjeningen i næste kvartalsregnskab fra en direktør og handler på det.
Hvornår insiderhandel skifter fra at være lovlig til ulovlig anses ofte som værende en gråzone. Handler du fx på ikke-offentlig information, hvis du shorter en aktie efter, at du ser den administrerende direktør falde og slå hovedet? Handler du på ikke-offentlig information, hvis du lejer en satelit til løbende at tage billeder af en bilfabriks produktion? Denne gråzone omkring skiftet mellem lovlig og ulovlig insiderhandel kan gøre det svært at bevise i praksis. Det ses derfor ofte, at dem der bliver anklaget for insiderhandel slipper med en (relativ) mild straf.