InvesteringsBloggen

Investering i øjenhøjde

  • Bøger
  • Brugbare links
  • Artikelarkiv
  • Om bloggen

Investere med lang tidshorisont

Formålet med denne artikel er at se nærmere på investeringer med lang tidshorisont. Artiklen vil bl.a. komme ind på fordele og ulemper ved denne investeringsstrategi.

Investere med lang tidshorisont

lang tidshorisontAt investere med en lang tidshorisont er en af nøglerne til at få succes som privatinvestor. For nogen falder det helt naturligt at have en langsigtet tidshorisont og tænke på det lange løb. Det er dog også meget udbredt, især blandt nye investorer, at vælge den langsigtede investeringsstrategi fra. De bliver grebet af frygt og grådighed eller bliver fristet af de få daytradere, der tjener millioner og vælger i stedet at handle ofte og med en kortsigtet tidshorisont.

Hvordan investerer jeg med en langsigtet tidshorisont?

Det praksiske aspekt af at investere langsigtet er simpelt nok. Du kan enten opsætte en klassisk passiv investeringsstrategi med investeringsforeninger eller selv analysere dig frem til de virksomheder, der har det største langsigtede potentiale. Hvis du selv ønsker at analysere virksomheder, så er fundamental analyse bestemt værd at se nærmere på.

Det psykologiske aspekt af strategien er langt hårdere. Du skal have disciplinen til at holde fast, selv i perioder, hvor det gør ondt, og tro på, at du gør det rigtige. Du må være villig til at ride markedernes volatilitet af og være beredt på at stå på sidelinjen, når folk bliver rige på kortsigtede handler i bobbelperioder.

Fordele og ulemper ved at investere med lang tidshorisont

At investere med en lang tidshorisont har adskillige fordele.

Først og fremmest vil en langsigtet investeringsstrategi sørge for, at du får del i de gode, langsigtede afkast som finansmarkederne historisk har givet. Hvis du hele tiden handler ind og ud af markedet, og prøver at time op- og nedgange, vil du risikere at gå glip af de store stigninger. Mange har prøvet “market timing”, som det kaldes, men få har succes med det over en længere periode. Strategien, der fokuserer på køb-og-hold investeringer med lang tidshorisont har stået tidens test. Du kan læse mere om de langsigtede afkast i bogen Stocks for the Long Run.

En anden stor fordel er, at du holder den betalte kurtage på et minimum. Du køber kun sjældent og flere børsmæglere, heriblandt Nordnet, tilbyder månedsopsparing uden kurtage. Hvis du hele tiden handler, kan kurtagen ende med at æde en betydelig del af dit afkast.

Den primære ulempe, og største grund til at folk ikke følger denne investeringsstrategi, er at det er en kedelig måde at investere på. Det meste af tiden går jo bare med at vente på, at dine investeringer blomstrer og leverer et afkast til dig. Mange folk har behov for action og handling. De har derfor ikke disciplinen til at følge en langsigtet, kedelig investeringsstrategi.

Skrevet i: Strategi Tags: fundamental analyse, investeringsstrategi, kurtage, Nordnet, passiv investering

Tags

afkast aktie balancen Benjamin Graham børsmægler BRIC DCF etf fundamental analyse gearing hedgefond industri investeringsforening investor Joel Greenblatt kurtage likviditet Nordnet nøgletal obligation optioner pengestrømme profitabilitet relativ valuering risiko ROE ROIC skat solvens teknisk analyse trader trend udbytte valueaktier valuering

Copyright © 2021 - Ansvarsfraskrivelse - Cookiepolitik

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ja, jeg er okay med cookiesNej, jeg ønsker ikke cookiesCookiepolitik