Formålet med denne artikel er give dig en introduktion til det at have kontanter i din portefølje. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvor stor en del af din portefølje, du bør holde i kontanter.
Kontanter i porteføljen
At have kontanter/ikke-investerede penge liggende i din portefølje har både fordele og ulemper.
Blandt fordelene hører, at du har langt større frihed til at agere på nye muligheder, der opstår i markedet. Hvis du fx spotter en aktie, der ser yderst billig ud, kan du slå til med det samme. Kontanter er også en rigtig dejlig ting, hvis markederne kollapser, da de beholder en stor del af deres værdi.
Blandt ulemperne hører, at kontanter ikke generer noget stort afkast i sig selv, og de vil langsomt blive udhulet af inflationen, hvis de bare står og ikke bliver aktiveret.
Hvor stor del af min portefølje bør holdes i kontanter?
Den private investor bliver ofte anbefalet at holde mellem 3-5% af sin portefølje i kontanter. Der er dog ikke noget ultimativt korrekt eller forkert svar på ovenstående spørgsmål. Det afhænger altid af din situation og hvilken type investor du er. Nogle personer har det bedst med altid at være fuldt investeret og ride stormene på de finansielle markeder ud. Det er ofte langsigtede “køb og behold”-investorer, der findes i denne kategori. Andre har det bedst med at ligge med en stor del kontanter, så de kan springe på nye muligheder, når de byder sig til. Det er ofte mere aktive investorer og tradere, der findes i denne kategori. Hvor stor del af din portefølje, du ønsker at holde kontant, må du gøre op med dig selv. Bare husk at holde både ulemper og fordele ved kontanter i porteføljen for øje, når du træffer dit valg.