Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til monopoler. Artiklen vil komme med nogle eksempler på monopoler.
Monopoler
Monopoler er kaldenavnet for virksomheder, der er eneste udbyder af en vare eller tjeneste på et givent marked. Monopoler kan opstå af flere årsager. En af grundende kan være høje indgangsbarrierer, der skræmmer potentielle konkurrenter væk fra at gøre indtog på markedet. En anden grund kan være at markedsstørrelsen kun tillader én virksomhed at operere profitabelt på markedet. En tredje grund kan være, at virksomheden har eneadgang til markedet grundet lovgivning fx patenter og copyright. Modsætningen til et marked domineret af en enkelt virksomhed med monopol, er et marked med fuldkommen konkurrence.
At have monopol fører typisk til en højere grad af profitabilitet, da disse virksomhed ofte har en stor prisindflydelse. Der kan dog være undtagelser fx grundet prisreglulering fra statssiden.
Eksempler på virksomheder med monopol
Herunder ses nogle eksempler på virksomheder med monopol.
- The Comcast Corporation er den største massemedie- og kommunikationsvirksomhed i verden målt på omsætning. The Comcast Corporation har monopol i flere store byer såsom Boston og Chigaco samt en masse små byer i USA.
- Google er internetvirksomhed med aktiviteter indenfor en lang række felter såsom søgemaskiner, reklamering og cloud computing. Google anses for at være et monopol i Europa og USA i forbindelse med søgning via søgemaskiner.
- Systembolaget er en svensk statsejet virksomhed. Systembolagt har grundet lovgivning monopol på salg af spiritus, vin, øl og andre drikke, der indeholder mere end 3,5% alkohol