InvesteringsBloggen

Investering i øjenhøjde

  • Bøger
  • Brugbare links
  • Artikelarkiv
  • Om bloggen

Ordretyper

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til forskellige ordretyper. Artiklen vil bl.a. komme ind på fordele og ulemper ved de enkelte ordretyper.

Ordretyper

ordretyperNår du ønsker at foretage et køb eller salg af et værdipapir, har du flere forskellige ordretyper til rådighed. De har hver især forskellige styrker og svagheder og anvendes i forskellige situationer og baseret på dit individuelle behov. Nogle af dem er simple såsom markedsordren og limit ordren, som du nok allerede kender. Der findes dog også mere avancerede ordretyper som stop-loss ordrer

Forskellige ordretyper og deres karakteristika

Markedsordren er den mest fundamentale ordre og er kendt af de fleste. Markedsordren fungerer ved, at du fortæller din børsmægler (enten online eller over telefon), at du ønsker at sælge eller købe en aktie til den bedste, nuværende kurs. Børsmægleren vil nu sikre, at din ordre bliver ført ud i praksis, og at du får købt eller solgt aktien til bedst mulige, nuværende kurs. Ved brug af denne ordre får du altså købt eller solgt aktien med det samme. Ulemperne ved markedsordren findes bl.a. i, at du mangler kontrol over prisen, som du ender med at købe eller sælge til.

Limit-ordren er en ordre, som du placerer under (for købsordrer) eller over (for salgsordrer) nuværende markedskurs. Hvis markedskursen er 100kr kunne det være en købsordre på 95kr eller en salgsordre på 105kr. Fordelen ved denne type ordre ligger i, at du er garanteret ikke at få købt eller solgt til en dårligere pris, end du har angivet. Du har altså større kontrol over priselementet. Ulemperne ligger i, at det ikke er sikkert, at der findes en modpart til din ordre indenfor et givent tidsinterval. Du kan også komme ud for at kun dele af din ordre bliver opfyldt.

Stop-loss-ordren er en ordre, der giver dig mulighed for at begrænse dit tab på en position. Stop-loss ordren sættes ved en kurs lavere, end den nuværende kurs og skulle kursen falde til dette niveau, vil en markedsordre blive lagt og du vil få solgt din aktie til bedst mulige kurs. Anvendelsen af stop-loss er beskrevet nærmere i denne artikel.

Fill-or-kill og Fill-and-kill er to ordretyper med meget stramt tidsvilkår. Ved en Fill-or-kill ordre vil enten hele din ordre blive udført med det samme til den angivne pris eller blive termineret. Ved en fill-and-kill ordre vil alt, der kan udføres af ordren, blive udført og herefter termineret.

Foruden de ovennævnte ordretyper findes avancerede ordrer anvendt af sofistikerede tradere. Især indenfor High Frequency Trading (HFT) anvendes mange skræddersydede og specielle ordretyper.

Hvilke ordretyper, du har adgang til vil afhænge af din børsmægler. Nogen børsmæglere tilbyder alle ovenstående ordretyper og flere til på deres onlineplatform. Andre tilbyder kun særlige ordretyper ved telefonordrer. Du kan tage kontakt til din børsmægler for at høre mere om deres udbud af ordretyper.

For at få et dybere indblik i, hvordan ordrer fungerer og fuldføres i praksis kan bogen Trading and Exchanges anbefales.

Skrevet i: Markedet Tags: børsmægler, fill and kill, fill or kill, HFT, limit ordre, markedsordre, stop ordre

Tags

afkast aktie balancen Benjamin Graham børsmægler BRIC DCF etf fundamental analyse gearing hedgefond industri investeringsforening investor Joel Greenblatt kurtage likviditet Nordnet nøgletal obligation optioner profitabilitet relativ valuering risiko ROE ROIC skat solvens teknisk analyse trader trading trend udbytte valueaktier valuering

Copyright © 2021 - Ansvarsfraskrivelse - Cookiepolitik

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ja, jeg er okay med cookiesNej, jeg ønsker ikke cookiesCookiepolitik