InvesteringsBloggen

Investering i øjenhøjde

Hvad er et derivat?

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til, hvad derivater er. Artiklen vil komme ind på, hvad et derivat er, hvilke typer, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at benytte sig af denne type finansielle instrumenter.

Derivater

DerivatEt derivat er et finansielt instrument, hvis værdi er afledt af udviklingen i et underliggende aktiv. Det underliggende aktiv kan være alt lige fra en aktie eller rente til eksotiske ting såsom vejret. Et derivat er en finansiel kontrakt som du indgår med en modpart. Modparten kan fx være en anden investor eller en bank.

Som ejer af et derivat får man ikke de samme rettigheder, som hvis man købte det underliggende aktiv. Dette betyder, at hvis du fx køber et derivat med en aktie som underliggende, bliver du ikke aktionær, og du får ikke rettigheder til at deltage i generalforsamlingen m.m.

Derivater er interessante at se nærmere på, da de åbner op for en helt ny verden af muligheder. De kan fx bruges til risikoafdækning, gearing eller til at få eksponering mod ting, der ellers kan være svære at få direkte eksponering mod.

Læs mere

Hvad er en obligation?

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til, hvad obligationer er. Artiklen vil komme ind på, hvad en obligation er, hvilke typer, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at investere i denne type værdipapirer.

Obligationer

ObligationEn obligation er et gældsbevis, der udstedes af stater, realkreditinstitutter og virksomheder for at rejse kapital. Når obligationerne udstedes vil udstederen modtage et beløb (hovedstol) gennem salget til investorer. På mange obligationer vil hovedstolen forrentes ved en enten fastlagt eller variabel procentsats og afdrages til investoren i fastlagte intervaller. Som investor vil du altså ofte modtage løbende betalinger i form af renter. De løbende betalinger kan variere i størrelse, hvis procentsatsen er variabel. Der findes dog også såkaldte nulkuponobligationer, hvor der ikke er løbende betaling af rente, men hvor du får hele afkastet udbetalt ved slutningen af løbetiden.

Løbetiden indikerer, hvornår sidste udbetaling af renten finder sted (eller hvornår nulkuponobligationen betales). Sammen med sidste udbetaling indfries obligationen til kurs 100, og du vil altså få dit indskudte beløb tilbage. Løbetiden kan variere, men det er sjældent, at man ser løbetider udenfor 1-30 år.

Som obligationsejer har du lånt penge til en virksomhed, og du kaldes en kreditor. Dette står i kontrast til aktionærer, der er medejere af virksomheden. At du er kreditor betyder blandt andet, at du er bedre stillet i en eventuel konkurs, da du får betaling før aktionærer. Risikoen for, at du mister dit indskudte beløb, som følge af konkurs, kaldes kreditrisikoen.

Læs mere

Hvad er en aktie?

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til aktier. Artiklen vil komme ind på, hvad det betyder at være aktionær, hvilke aktietyper, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at investere i aktier.

Aktier

Aktie En aktie er et værdipapir, der repræsenterer, en andel af en virksomhed, der er organiseret som et aktieselskab. Når du køber en aktie bliver du altså medejer (aktionær) i en virksomhed. Hvor stor en del af virksomheden du ejer, afhænger af, hvor stor en del af de udestående aktier, du ejer.

Som aktionær har du ret til at deltage i generalforsamlinger i virksomheden, hvor du er aktionær. Sammen med din aktie får du også en typisk en stemmeret, der giver dig mulighed for at afgive din stemme på generalforsamlinger og ved andre hændelser, hvor der er brug for aktionærenes accept.

Hvor stor stemmeret din aktie giver rettighed til kan variere alt efter, hvordan aktierne i virksomheden er struktureret. Som privat aktionær har man ofte begrænset indflydelse på virksomheden, da det er de færreste private aktionærer, der har råd til at købe en større ejerandel i en virksomhed. Det kan dog stadig anbefales i deltage i generalforsamlinger, hvis du har tiden, da du får et dybere indblik i virksomheden og dets fremtidsplaner. På generalforsamlinger har du som aktionær også mulighed for at stille spørgsmål, hvilket også er en god grund til at deltage.

Læs mere