Formålet med denne artikel er at vise dig, hvordan du køber en aktie hos NordNet. Artiklen vil gennemgå, hvordan en aktie findes, samt hvordan en ordre placeres.
Køb af aktier hos NordNet
Som beskrevet i en tidligere artikel er NordNet et oplagt valg børsmægler, hvis du er en prisbevidst investor. Deres brede udvalg af produkter og lave priser giver investoren gode muligheder for at opnå gode resultater. Når du har oprettet din konto hos NordNet skal du igang med at finde den/de aktie(r), som du gerne vil investere i.
Find aktier – metode 1
Den første metode, hvorpå du kan finde en aktie hos NordNet, er ved at benytte søgefeltet placeret i toppen af siden. For at benytte denne metode kræver det, at du kender navnet, eller dele af navnet, på den aktie, du gerne vil købe.
Har du fået mere end et resultat på din søgning, har du muligheder for at sortere dem efter værdipapirtype, valuta samt marked.
Find aktier – metode 2
Den anden metode, hvorpå du kan finde en aktie hos NordNet, er ved at benytte listen “Aktiekurser”, som du kan finde under knappen “Markedet” i toppen af siden.
Her vil du blive præsenteret for alle danske large-cap aktier. I toppen af listen har du mulighed for at vælge et andet marked eller cap-størrelse samt at sortere listen efter sektorer. Når du klikker ind på listen, vil aktierne have informationer såsom seneste kurs, omsætning m.m. Du kan klikke på knappen “afkast” eller “nøgletal” for at få vist andre informationer om aktierne på den valgte liste.
At placere en ordre hos NordNet
Når du har fundet frem til den ønskede aktie og vil placere en ordre, skal du klikke på “køb”-knappen.
Du vil nu befinde dig på ordreafgivelsessiden. Her skal du indtaste, hvor mange aktier, du ønsker at købe samt, hvilken pris du ønsker at betale for den givne aktie. Fra NordNets side er prisen indstillet til markedsprisen. Når du er tilfreds med din ordre klikker du på knappen “Køb nu”. Hvis aktien er likvid, og du har valgt at betale markedsprisen, bør der findes en sælger af aktien inden for ganske kort tid.
Har du angivet en lavere pris end markedsprisen eller forsøger du, at købe en illikvid aktie, forbliver din ordre i markedet til der findes en sælger eller din ordre bliver annulleret. Under knappen “flere vilkår” kan du vælge, hvor længe der går inden din ordre bliver annulleret.
Du kan oprette et gratis aktiedepot hos NordNet ved at følge dette link