Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til selvkørende biler. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvordan du kan investere i udviklingen af selvkørende biler.
Selvkørende biler
Udviklingen af selvkørende biler har for alvor taget fart i de seneste år. Flere af de store IT-virksomheder og bilvirksomheder er allerede i fuld gang med at teste prototyper, og potentialet for denne nye transportmetode synes kæmpe stort. Den visionære IT-personlighed Elon Musk ser et stort potentiale i transportmetoden og siger, at de ikke er mange år fra at gøre deres Tesla-biler selvkørende.
Hvordan kan jeg investere i selvkørende biler?
Hvis du ønsker at investere i virksomheder, der beskæftiger sig med selvkørende biler, er dit udvalg af virksomheder relativt begrænset.
Du kan vælge at investere i de store IT-virksomheder, der bl.a. arbejder på at udvikle selvkørende biler ved siden af deres hovedprodukter. Heriblandt kan især nævnes Google, der er en af de førende på feltet. Dette vil indebære at du får en primær eksponering mod IT-virksomhedens primære produkter fx søgetjenester.
Du kan også investere i de bilvirksomheder, der arbejder på at udvikle selvkørende biler ved siden af deres normale biler. Heriblandt kan især nævnes Tesla Motors, der har store ambitioner på området. Dette vil indebære at du får en primær eksponering mod bilvirksomhedens primære produkter, der typisk vil være udviklingen og salget af normale biler.
Hvor du skal investere afhænger af, om du er interesseret i eksponering mod bilvirksomheder eller IT-virksomheder sammen med din investering i selvkørende biler. Dette er en ret vigtig ting at gøre op med dig selv, da virksomhedens primære produkt vil have langt større betydning for din investerings succes.