Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til et praktisk værktøj kaldet stop loss. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvad et stop loss er samt hvilke typer stop loss der findes.
Stop loss
Stop loss er et værktøj, der kan hjælpe dig med at sætte en begrænsning på, hvor stort et tab du kan lide på dine investeringer. Et stop loss er en ordre, der placeres hos din børsmægler. Næsten alle børsmæglere, heriblandt NordNet, tilbyder stop loss ordrer, da det er et meget anvendt værktøj.
En stop loss ordre virker ved, at du angiver en udgangskurs på din aktie. Skulle kursen falde og ramme din udgangskurs, vil dine aktier automatisk blive solgt. Du kan dog ikke være sikker på, at du får solgt til din udgangskurs. Hvis aktien falder fra kurs 100 til kurs 80 uden handel imellem fx ved et meget dårlig regnskab, og du har en stop loss ordre med udgangskurs 95, vil den først blive udløst ved kurs 80.
En stop loss ordre er altså ikke et magisk værktøj, og det har sine begrænsninger. Det er dog alligevel et meget praktisk værktøj, da det kan sætte en begrænsning på, hvor stort tab du kan lide under normale markedsforhold.
Trailing stop loss
Trailing stop loss er et værktøj, der er nært beslægtet med den almindelige stop loss odre. Hvor en almindelig stop loss ordre har et niveau, hvor den bliver udløst fx hvis kursen falder til kurs 100, så følger en trailing stop loss med, når/hvis kursen stiger. En trailing stop loss er altså en stop loss, der automatisk bliver højere i takt med at kursen stiger. Du kan fx indstille din trailing stop loss til at hæve udgangskursen med 5kr hver gang kursen på aktien er steget 5%.
For at illustrere fordelene ved et trailing stop loss kan vi se på et eksempel. Lad os antage at du køber 100 aktier i virksomheden RaketKurs A/S til kurs 100. Ved køb indlægger du samtidig en almindelig stop loss ordre på kurs 95, så dit eventuelle tab bliver minimeret. RaketKurs A/S skyder nu op til kurs 250, og alt ser godt ud. Der kommer dog en meget beklagelig nyhed og over et par dage falder RaketKurs A/S til kurs 95, og din stop loss ordre bliver udløst. Du står nu tilbage med et tab på trods af, at alt så godt ud for få dage siden.
Hvis du i stedet havde anvendt en trailing stop loss ville udgangskursen, altså kursen hvor dine aktier ville blive solgt, følge med kursen på RaketKurs A/S. Da den triste nyhed kom, ville dine aktier blive solgt til en meget højere kurs, da din udgangskurs ville ligge nærmere kurs 250.
Det er dog ikke altid, at en trailing stop loss er praktisk. Lad os nu i stedet antage at RaketKurs A/S var faldet til kurs 200 før den steg til kurs 400. I det tilfælde ville en almindelig stop loss ordre have sikret, at du stadig havde dine aktier, mens en trailing stop loss ordre havde solgt aktierne. Du var altså gået glip af den næste stigning, hvis du havde benyttet en trailing stop loss ordre i dette tilfælde.
Bør jeg bruge for stop loss?
Om du bør bruge stop loss ordrer afhænger i stor grad af, hvilken type investor du er, samt hvilken tidshorisont du har.
Hvis du har en kortere tidshorisont og foretrækker at skifte dine positioner ud ofte, kan du få stort udbytte af stop loss ordrer. De kan nemlig sikre dig, at du får solgt dine aktier, hvis markedet går imod dig og på den måde sikre din profit eller minimere dit tab.
Hvis du er en langsigtet investor med en køb-og-hold strategi, vil du ikke få et ligeså stort udbytte ud af at anvende stop loss ordrer, som hvis du handlede med kort tidshorisont. Du kan dog anvende dem, hvis du har en helt klar idé om, hvornår du skal skille dig af med en bestemt aktie.
Stop loss ordrer kan være nyttige for alle typer af investorer, såfremt vedkommende ikke har mulighed for at holde øje med sine aktier i en længere periode. De vil nemlig sikre dig, at du ikke kommer hjem til en grim overraskelse.