Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til junk bonds. Artiklen vil komme ind på, hvordan du kan investere i denne kategori af obligationer.
Junk bonds
Junk bonds er kaldenavnet for obligationer udstedt af virksomheder eller lande med en lav kreditværdighed. Der er som følge heraf en væsentligt større forventet risiko for, at virksomheden eller landet ikke kan tilbagebetale deres gæld. Renten er dog også væsentligt højere end for obligationer, hvor udstederen har en høj kreditværdighed, og gruppen som helhed har leveret ganske fine afkast over en længere periode.
Junk bonds kan være interessante at se nærmere på for obligationsinvestorer grundet lavrentemiljøet vi pt. befinder os i.