afkast - Arkiv - InvesteringsBloggen

Junk bonds

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til junk bonds. Artiklen vil komme ind på, hvordan du kan investere i denne kategori af obligationer.

Junk bonds

Junk bonds er kaldenavnet for obligationer udstedt af virksomheder eller lande med en lav kreditværdighed. Der er som følge heraf en væsentligt større forventet risiko for, at virksomheden eller landet ikke kan tilbagebetale deres gæld. Renten er dog også væsentligt højere end for obligationer, hvor udstederen har en høj kreditværdighed, og gruppen som helhed har leveret ganske fine afkast over en længere periode.

Junk bonds kan være interessante at se nærmere på for obligationsinvestorer grundet lavrentemiljøet vi pt. befinder os i.

Læs mere

Udbytteaktier for passiv indkomst

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til udbytteaktier. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvad udbytteaktier er og hvordan du finder dem.

Udbytteaktier – en jævn strøm af penge

Udbytteaktier er en kategori af aktier, der betaler løbende udbytte. For at kunne være klassificeret som en en “rigtig” udbytteaktie stilles der ofte et krav til, at virksomheden har vist potentiale til at opretholde sit udbytte igennem lang tid og under forskellige økonomiske klimaer. Virksomheder starter ofte med at betale udbytte, når de har været profitable igennem en længere periode. De vælger at udbetale noget af deres indtjening som udbytte enten, fordi de ikke kan bruge dem til yderligere vækst eller fordi de gerne vil gøre noget “aktionærvenligt”.

Udbytteaktier er interessante at se nærmere på, da de kan bidrage som en ekstra, passiv indkomst i din personlige økonomi.

Læs mere

Sharpe Ratio – et mål for risikojusteret afkast

Formålet med denne artikel er at introducere dig til Sharpe ratio, der er et mål for dit risikojusterede afkast. Artiklen vil også beskrive fordelene ved at bruge Sharpe ratio.

Sharpe ratio

Sharpe ratio er et mål for risikojusteret afkast. Det blev udviklet af Nobelprisvinderen William F. Sharpe, og det er defineret som afkastet på dine investeringer udover den risikofri rente, divideret med volatiliteten (risikoen) på dine investeringer. Din Sharpe ratio siger altså noget om, hvor stort afkast du har fået set i forhold til, hvor stor risiko, du har løbet.

Som hovedregel tilstræber man en høj Sharpe ratio. Man prøver altså at få et højt afkast sammenlignet med, hvor stor risiko, man har løbet. At sige helt præcist, hvor høj Sharpe ratio man skal have for at være en “dygtig investor” er svært at sætte tal på. En Sharpe ratio på 0,5-1 eller over er dog ofte defineret som et ganske solidt resultat. Hvis du kan holde en Sharpe ratio på dette niveau over en længere periode, så er der god sandsynlighed for, at du er på rette vej med dine investeringer. Dygtige forvaltere ses til tider levere Sharpe ratioer på over 2.

Læs mere

Hvad er en obligation?

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til, hvad obligationer er. Artiklen vil komme ind på, hvad en obligation er, hvilke typer, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at investere i denne type værdipapirer.

Obligationer

En obligation er et gældsbevis, der udstedes af stater, realkreditinstitutter og virksomheder for at rejse kapital. Når obligationerne udstedes vil udstederen modtage et beløb (hovedstol) gennem salget til investorer. På mange obligationer vil hovedstolen forrentes ved en enten fastlagt eller variabel procentsats og afdrages til investoren i fastlagte intervaller. Som investor vil du altså ofte modtage løbende betalinger i form af renter. De løbende betalinger kan variere i størrelse, hvis procentsatsen er variabel. Der findes dog også såkaldte nulkuponobligationer, hvor der ikke er løbende betaling af rente, men hvor du får hele afkastet udbetalt ved slutningen af løbetiden.

Løbetiden indikerer, hvornår sidste udbetaling af renten finder sted (eller hvornår nulkuponobligationen betales). Sammen med sidste udbetaling indfries obligationen til kurs 100, og du vil altså få dit indskudte beløb tilbage. Løbetiden kan variere, men det er sjældent, at man ser løbetider udenfor 1-30 år.

Som obligationsejer har du lånt penge til en virksomhed, og du kaldes en kreditor. Dette står i kontrast til aktionærer, der er medejere af virksomheden. At du er kreditor betyder blandt andet, at du er bedre stillet i en eventuel konkurs, da du får betaling før aktionærer. Risikoen for, at du mister dit indskudte beløb, som følge af konkurs, kaldes kreditrisikoen.

Læs mere

Hvad er en aktie?

Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til aktier. Artiklen vil komme ind på, hvad det betyder at være aktionær, hvilke aktietyper, der findes, samt hvorfor man kan have en interesse i at investere i aktier.

Aktier

Aktie En aktie er et værdipapir, der repræsenterer, en andel af en virksomhed, der er organiseret som et aktieselskab. Når du køber en aktie bliver du altså medejer (aktionær) i en virksomhed. Hvor stor en del af virksomheden du ejer, afhænger af, hvor stor en del af de udestående aktier, du ejer.

Som aktionær har du ret til at deltage i generalforsamlinger i virksomheden, hvor du er aktionær. Sammen med din aktie får du også en typisk en stemmeret, der giver dig mulighed for at afgive din stemme på generalforsamlinger og ved andre hændelser, hvor der er brug for aktionærenes accept.

Hvor stor stemmeret din aktie giver rettighed til kan variere alt efter, hvordan aktierne i virksomheden er struktureret. Som privat aktionær har man ofte begrænset indflydelse på virksomheden, da det er de færreste private aktionærer, der har råd til at købe en større ejerandel i en virksomhed. Det kan dog stadig anbefales i deltage i generalforsamlinger, hvis du har tiden, da du får et dybere indblik i virksomheden og dets fremtidsplaner. På generalforsamlinger har du som aktionær også mulighed for at stille spørgsmål, hvilket også er en god grund til at deltage.

Læs mere