Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til alternative investeringer. Artiklen vil bl.a. komme ind på forskellige typer af alternative investeringer.
Alternative investeringer
Når man snakker om investeringer tænker folk ofte på aktier, obligationer, ejendomme og andre traditionelle investeringsformer. Der findes dog en hel verden af alternative investeringsmuligheder, som man kan benytte sig af som investor. Herunder bl.a. biler, kunst og alternative fonde såsom hedgefonde.
Personer, der søger mod alternative investeringer, gør det ofte, fordi de har specialistviden om det givne investeringsobjekt, og/eller fordi de prøver at få yderligere diversificering af deres portefølje. Anvendelse af alternative investeringer kan være meget profitabelt. Det kræver dog i mange tilfælde en særlig viden om objektet, før det kan betale sig.