Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til pyramidespil i investeringsverdenen. Artiklen vil bl.a. komme ind på ting, der kan hjælpe dig med at gennemskue pyramidespil.
Pyramidespil i investeringsverdenen
Et pyramidespil fungerer helt basalt ved, at en virksomhed eller fond tilbyder et givent (ofte højt) afkast til sine investorer. Virksomheden eller fonden driver dog (typisk) ikke normal forretning, men bruger i stedet indskudet fra de nyeste investorer til at betale dem, der har investeret tidligere. Det bliver således den brede “bund”, der ender med at betale udbyttet til en smal “top”. Deraf navnet pyramidespil.
Et pyramidespil kan eskalere til store proportioner før det bliver afsløret. Investeringsverdenen har været præget af flere højprofilerede skandalaer vedrørende pyramidespil. Det mest kendte eksempel er Bernie Madoff’s fond, der endte med at koste investorerne et anslået beløb på 65 mia. dollars. Madoff fik en straf på 150 år i fængsel.