Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til en virksomheds likvide beholdninger. Artiklen vil bl.a. komme ind på deres anvendelse i investeringsanalyse.
Likvide beholdninger
En virksomheds likvide beholdning (på engelsk “cash and cash equivalents”) dækker over virksomhedens beholdning af likvide aktiver. Dette vil sige enten kontanter eller aktiver, der meget hurtigt kan omsættes til kontanter. Det kan fx være kortfristede statsobligationer. Likvid beholdningen kan findes i balancen under virksomhedens omsætningsaktiver/kortfristede aktiver.