Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til master limited partnerships (MLP’er). Artiklen vil bl.a. komme ind på fordele og ulemper ved anvendelsen af MLP’er.
MLP
En MLP er et børsnoteret partnerskab. Hvis du køber en MLP, bliver du altså ikke aktionær i virksomheden, men derimod (limited) partner. Det er en type af virksomhedskonstruktion, hvori det kræves, at størstedelen indtjeningen bliver distribueret til partnerne. Partnerskabet er styret af en såkaldt “general partner”, der står for driften.
Et krav for, at en virksomhed kan struktureres som en MLP er, at indtjeningen overvejende stammer fra ejendomme, naturresourcer eller råvarer. Der findes en lang række af børsnoterede MLP’er, hvoraf størstedelen er pipelines til olie-/gasindustrien.