Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til aktieudbytte. Artiklen vil komme ind på fordele og ulemper ved at modtage udbytter.
Udbytte
Udbyttebetaling er en metode virksomheder kan bruge til returnere penge til aktionærerne. Det benyttes ofte som et aktionærvenligt tiltag, når virksomheden har en stor indtjening, som den ikke kan investere på en meningsfuld måde. Udbyttebetalingen foregår ved, at virksomheden udbetaler en given sum per aktie til aktionærne. Et udbetalt udbytte vil fremgå af pengestrømsopgørelsen under “pengestrømme fra finansieringsaktivitet”.
Udbyttebetalingen medfører at værdien af virksomhedens bliver forringet med udbetalingens størrelse. På dagen, hvor aktien går over til at handles uden udbytte, vil aktien derfor typisk falde med udbyttestørrelsen. Der er altså ingen profit at hente på at investere kortsigtet i udbytteaktier omkring udbetalingsdatoen.