Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til den såkaldte “scuttlebutt”-metode. Artiklen vil komme ind på, hvordan den kan benyttes i praksis.
“Scuttlebutt”-metoden
“Scuttlebutt”-metoden er en metode udviklet af Philip Fisher, der i dag anvendes af hans søn Kenneth Fisher mod stor succes. Metoden bruges til aktieanalyse. Metoden blev først offentliggjort i hans investeringsbestseller “Common Stocks and Uncommon Profits”.
Metoden går ud på, at når du ønsker indsigt i en virksomhed eller svar på specifikke spørgsmål, skal du snakke med virksomhedens leverandører, kunder, konkurrenter, industrieksperter, ledelsen eller virksomhedens investorafdeling. På denne måde får du et unikt indblik i virksomheden og industrien, som du ikke kan få ved alene at læse regnskaber.