Formålet med denne artikel at give en introduktion til valueinvestoren Joel Greenblatt og hans investeringsstrategi.
Joel Greenblatt
Joel Greenblatt blev født den 13. december 1957 i Great Neck, New York. Han har tidligere stået i spidsen for sin egen hedgefond, der hed Gotham Capital. Her leverede han et annualiseret afkast på 40% igennem cirka 20 år. Det resultat vidner om, at Joel Greenblatt hører til blandt verdens dygtigste investorer. Joel Greenblatt er i dag adjungeret professor ved Columbia University Graduate School of Business sideløbende med sin investeringskarriere.
Joel Greenblatt har udgivet to bøger. Den første hedder You Can Be a Stock Market Genius og omhandler investering i special situations. Den anden hedder The Little Book That Still Beats the Market og omhandler investeringskonceptet kaldet “Magic Formula”-investering. Et investeringskoncept Joel Greenblatt selv har opfundet.
En af de mest tidskrævende ting ved at være valueinvestor, er det store arbejde, der skal lægges i at finde frem til de gode valueaktier. Når du leder efter valueaktier, er der en række steder, hvor sandsynligheden for, at du finder valueaktier er større end i det brede marked. Disse steder kan opfattes som valueinvestorens foretrukne jagtmarker, og det er en god idé at starte på disse jagtmarker, hvis du leder efter valueaktier. For at læse mere om valueaktier kan du klikke
Special situations er kaldenavnet for en række særlige situationer, der opstår på finansmarkederne fra tid til anden. Under special situations hører bl.a. når en virksomhed slår sig sammen med en anden virksomhed eller når en virksomhed vælger at sælge en division/afdeling fra som en ny virksomhed. Investering i visse typer af special situations har historisk været en rigtig god idé. Flere af tidens store investorer startede eller arbejder stadig med special situations af den ene eller den anden slags pga. de gode profitmuligheder i dette felt.