Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til defensive aktier. Artiklen vil komme ind på, hvad defensive aktier er, give et par eksempler på defensive aktier, samt se på fordele og ulemper ved defensive aktier
Defensive aktier
Defensive aktier er en betegnelse, der ofte bruges om aktier, der er mindre følsomme over for konjunkturer. Det er altså aktier, der tilhører sektorer, der kan tjene penge uanset, hvordan økonomien klarer sig. Dette kommer som følge af, at disse sektorer udbyder produkter eller services, der er vigtige og prioriteres højt, hvad enten økonomien klarer sig godt eller knap så godt.
Disse sektorer inkluderer bl.a. medicinalsektoren, forsyningssektoren og forsikringssektoren.