Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til CFD’er. Artiklen vil se nærmere på nogle af de steder, hvor du kan handle CFD’er.
CFD
CFD står for Contract For Difference, kaldet differencekontrakter på dansk, og er en type af derivater. En CFD er en kontrakt mellem to parter, en sælger og en køber, der går ud på at sælgeren betaler køberen differencen mellem det underliggende værdipapirs pris ved kontraktindgåelsen og prisen på værdipapiret ved kontraktudløbet. Er differencen negativ betaler køberen i stedet differencen til sælgeren. CFD’er handles frit i løbet af deres løbetid med kursudsving, der afspejler udviklingen i det underliggende værdipapir. Du behøver derfor ikke at holde dem til kontraktudløb, men kan frit sælge dem undervejs i løbetiden.
CFD’ers popularitet er steget meget i de seneste år og kan anvendes af den aktive trader til let at gå kort og lang i markedet og til at geare sine positioner. De kan også anvendes af investoren, der ønsker at risikoafdække sine positioner eller til at få eksponering mod forskellige værdipapirer og aktiver, der ellers kan være problematiske/dyre at handle.
Bedste steder at handle CFD’er
Der findes både klassiske børsmæglere med adgang til CFD’er og børsmæglere der udelukkende fokuserer på dette produkt.
Saxo Bank er en dansk børsmægler, der er kendt for sine lave priser på ikke bare CFD-handel, men på en lang række af værdipapirer. Deres udvalg er samtidig meget bredt. For investoren/traderen, der ønsker at handle CFD’er gennem en dansk børsmægler, er Saxo Bank det oplagte valg.
Plus500 er en udenlandsk børsmægler, der udelukkende fokuserer på CFD’er. Adgangen til underliggende værdipapirer er bredt og omfatter alt lige fra råvarer og aktier til bitcoins. Anvendelsen af en udenlandsk børsmægler kræver mere fra din side mht. skat, og bør kun vælges såfremt, du er helt fortrolig med de skattemæssige vilkår.
ETX Capital er en udenlandsk børsmægler og minder på mange områder om Plus500. De har dog også adgang til andre produkter såsom binære optioner og spread betting. Som med Plus500 gælder det, at dit krav til skatteviden er større.