Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til at investere på baggrund af nøgletallet price/earning (P/E). Artiklen vil se nærmere på nogle af de forhold, som du skal være opmærksom på ved anvendelsen af dette nøgletal.
Price/earning
Price/earning, typisk forkortet P/E, er et nøgletal, der beskriver hvor meget du betaler for at få del i virksomhedens indtjening. P/E er et af de mest anvendte nøgletal og kan let slås op i aviser såsom Berlingske Tidende og Børsen eller på internettet. Nøgletallet bruges i forbindelse med relativ valuering.
Særlige forhold ved anvendelsen af P/E-nøgletallet
Ved anvendelsen af nøgletallet til relativ valuering, er der flere forhold, som du skal være opmærksomme på.
En lav price/earning værdi i sig selv eller ift. til en samling konkurrenter er ikke nok til at konkludere om en aktie er undervalueret. Der er flere forhold bl.a. markedets forventning til fremtidig vækst, der har indvirkning på, hvor høj price/earning er. Det er derfor vigtigt at forstå de forretningsmæssige forskelle og vækstpotentiale ved anvendelsen af P/E.
Det er også vigtigt at vide at indtjeningen i price/earning kan blive opgjort på flere forskellige måder. I P/E TTM (trailing twelve months) er det de sidste tolv måneders indtjening, der bruges. I P/E (årstal) fx P/E 2014 er det indtjeningen for regnskabsåret 2014, der bruges. I P/E (årstal i fremtiden) fx P/E 2016 er det den forventede indtjening i 2016, der bruges.
For at få en bedre indsigt i, hvorvidt en virksomhed er undervalueret eller ej, anbefales det at bruge et bredt udvalg af forskellige valueringsnøgletal og kombinere dem med andre valueringsmetoder såsom en DCF-model.