Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til en virksomheds aktiver. Artiklen vil bl.a. komme ind på aktivernes anvendelse i investeringsanalyse.
Aktiver
En virksomheds aktiver (på engelsk “assets”) udgør alle virksomhedens materielle og immaterielle ejendele. De vil typisk opdeles i omsætningsaktiver og anlægsaktiver. Omsætningsaktiver dækker over kortfristede aktiver som kontanter, varebeholdninger og værdipapirer. Anlægsaktiver dækker over langfristede aktiver såsom fabrikker, ejendomme og langsigtede investeringer i andre virksomheder. Aktiverne udgør den ene side af balanceligningen, hvor passiverne udgør den anden side.
Return on equity, på dansk “egenkapitalforrentning”, bliver typisk forkortet ROE. Det er et mål for, hvor stor nettoprofit en virksomhed har genereret set ift. egenkapitalen i virksomheden.
Nettoindkomsten, der bliver rapporteret i finansielle rapporter, kan grundet periodiseringsprincippet afvige betydeligt fra den egentlige indtjening i et givent kvartal. På den længere bane bør der dog være en tydelig sammenhæng mellem nettoindkomsten og virksomhedens egentlige indtjening. Nettoindkomsten kan manipuleres på en lang række måder for at få den til at fremstå bedre, end hvad der ellers ville være tilfældet. Det er her en vurdering af indtjeningskvaliteten kommer ind i spillet. At vurdere kvaliteten af indtjeningen vil sige, at du foretager en vurdering af, om de rapporterede tal for indtjeningen er i overenstemmelse med virksomhedens virkelige indtjening.
Til at beskrive en virksomheds profitabilitet anvendes ofte profitmarginer. Denne type af marginer sætter forskellige typer af profit i relation til omsætningen. På denne måde kan investoren få en idé om, hvor stor en del af omsætningen, der ender som forskellige typer af profit fx nettoprofit eller driftsprofit. Høje profitmarginer gennem længere tid vidner om, at virksomheden besidder en form for konkurrencemæssig fordel eller befinder sig i en meget profitabel industri.