Formålet med denne artikel er at give dig en introduktion til LEAPS. Artiklen vil bl.a. komme ind på, hvordan LEAPS kan anvendes i praksis.
LEAPS
LEAPS står for Long-Term Equity AnticiPation Securities. Strukturmæssigt er LEAPS det samme som en normal option. Forskellen ligger i, at hvor normale optioner typisk har en løbetid under et år, har LEAPS løbetider op imod to år. LEAPS vil altid udløbe i januar måned. I januar 2015 ville du altså kunne købe LEAPS med udløb i januar 2016 eller januar 2017.
Der findes LEAPS på omkring 2500 individuelle aktier og 20 indeks. Der findes både købs- og salgsversioner. Ganske som med normale optioner med kortere løbetid.