Formålet med denne artikel at give en introduktion til investeringsguruen Warren Buffett og hans investeringsstrategi.
Warren Buffett
Warren Buffett blev født den 30. august 1930 i Omaha, Nebraska. Han startede med at investere i en tidlig alder og forfulgte sin passion for investeringer med sine studier på Columbia Business School. Her mødte han Benjamin Graham, valueinvesteringens fader, hvilket ledte til, at Warren Buffett begyndte at investere i valueaktier. Han er i dag opfattet som en af vor tids største investorer og har leveret et afkast på over 15% igennem mange, mange år. Et afkast, der ligger væsentligt over afkastet fra det brede marked.
Warren Buffett står i spidsen for den børsnoterede virksomhed Berkshire Hathaway sammen med Charlie Munger. Berkshire Hathaway er en gammel tekstilfabrik Buffett opkøbte i midten af 1950’erne. I dag fungerer virksomheden udelukkende som investeringsvirksomhed.